Hvem er TS-gruppen
Lokale elektrikere samarbejder om landsdækkende opgaver

Som medlemmer af TS-gruppen samarbejder de lokale el-installatører på tværs af geografi og supplerer hinanden med viden og kompetencer. Har din opgave flere lokationer, giver TS-gruppen dig mulighed for at indgå en samlet, landsdækkende aftale inden for f.eks. service, montering, automation eller el.

Håndværkerfradrag – El-installation – Energioptimering – Data & kommunikation – Sikring og overvågning
Styring og el-automation – Special-installationer – Termografi

TS-gruppen – et stærkt netværk af autoriserede el-installatører over hele Danmark

TS-gruppen blev etableret i 1984 og er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 34 elektriker- og el-installationsvirksomheder. Med mere end 40 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet har TS-gruppen en landsdækkende profil, som sikrer vores kunder adgang til alle vore kompetencer uanset hvor i landet, de efterspørges.

Gode løsninger på landsdækkende opgaver

Gode løsninger på landsdækkende opgaver
Vi løser opgaver for alle typer erhvervsvirksomheder – fra landbrugskunder og forsikringsselskaber til emballage- og pakke-virksomheder. Disse kunder har alle fordel af at indgå en centralt koordineret aftale, som udføres af en eller flere el-installatører med den rette lokale forankring og de bedste kompetencer til opgaven.

Vi leverer gode løsninger inden for al energioptimering, el, automation, data og sikring m.v. Som lokalt forankrede el-installatører har vi altid mulighed for at rykke hurtigt ud ifm. montering, fejlfinding, udbedring osv.

Gode serviceaftaler
El-installationerne bliver stadig mere komplekse og avancerede, og samtidigt stiger vores afhængighed af, at de altid virker korrekt og effektivt. En forudsætning for en optimal funktion er, at el-installationerne holdes ved lige og endnu bedre, at de forebyggende serviceres med passende mellemrum. Har du flere lokationer, giver TS-gruppen dig mulighed for at indgå en landsdækkende serviceaftale. Du kan også få en serviceaftale direkte med dit lokale TS-center.

Kvalificeret rådgivning inden for energioptimering

Som kunde hos TS-gruppen har du også mulighed for at få kvalificeret rådgivning om dine muligheder for optimeringer af drift og energiforbrug – naturligvis med fokus på økonomi, besparelser og tilbagebetalingstider. TS-gruppen har ansat en fælles TS-energikonsulent, der er uddannet energiteknolog og har mange års erfaring med energioptimering. Samtidig uddanner vi lokale TS-energiXperter i alle vore TS-centre, så alle vores kunder altid har adgang til helt opdaterede kompetencer inden for energioptimering.

Sikring af kvalitet gennem videre uddannelse

Igennem vores egen uddannelsesskole TS-academy videreuddanner vi løbende vores omkring 600 medarbejdere. Dette gør vi for at sikre, at vores viden og kompetencer er blandt de absolut bedste i el-branchen – så vi fortsat kan løse alle opgaver, store som små, med fokus på mennesker, miljø, energi, kvalitet og høj service.

ONE POINT CONTACT